
Selvklæbende produkt- og systemløsninger til alle brancher, der optimerer produktionsprocesser og forbedrer produkterne, samtidig med at vi udbyder god logistik og kundeservice.
Vores hjemmeside er indstillet til at bruge cookies. Hvis cookies er fint med dig, kan du klikke på 'Videre' eller simpelthen fortsætte med at browse. For flere informationer om cookies og hvordan vi bruger dem, bedes du gå til følgende link Cookie-politik.
VidereUden bæremateriale ville der ikke være tale om tape, men snarere om lim eller ren klæbemasse. Bærematerialet holder med andre ord klæberen på plads, men det har også andre vigtige funktioner.
Valget af bærematerialet i en tape-opskrift er af afgørende betydning for, om tapen kan opfylde den opgave, den er skabt til.
Den første vigtige opgave for bærematerialet er at bære klæbemassen og en evt. primer, hvis der er behov for ekstra forankring af klæberen til bærematerialet.
Der er i reglen tale om et relativt tyndt, fleksibelt og samtidig glat materiale, som udvælges nøje i forhold til tapens tiltænkte anvendelse.
Mange forskellige materialer er egnede til at producere tape – og det er hér, det begynder at spille en afgørende rolle, hvor længe, hvor og hvorfor tapen skal anvendes.
Moderne bærematerialer er eksempelvis designet til at:
Der findes et utal af forskellige bærematerialer, og det er værd at se lidt nærmere på de vigtigste.
Folietape (PE, PET, PVC)
Non-woven-tape (fleece)
Skumtape (PE)
Lærreds-/vævtape
Asymmetrisk tape
Transfertape
Papirtape
tesa® ACXplus
Formstabil, kemiresistent, varmebestandig (PET), ofte transparent eller hvid, men alle farver er i teorien mulige.
Føjelig, varmebestandig, kan rives over i hånden, halvtransparent.
Dæmper støj og vibrationer, tilpasser sig ujævne overflader, kompenserer for forskellig ekspansionsfaktorer (f.eks. glas på metal), typisk sort eller hvid.
Føjelig, rivefast, kan rives over i hånden, egnet til tykke lag af klæbemasse
Forskellig mængde klæber på de to sider af en dobbeltkæbende tape. De to sider har dermed forskellig klæbeevne.
Intet bæremateriale, bare klæber på en liner. Ekstremt tynd og føjelig sammenklæbning.
Fleksibel, modstår høje temperaturer, kan rives over i hånden.
Viskoelastisk akrylkerne med meget høj klæbeevne, kompenserer tryk- og trækpåvirkning, temperatur- og vejrresistent.
Med plastfolie som bæremateriale er det muligt at producere ekstra tynde, rivefaste typer af tape. Men plastik er ikke bare plastik, og der anvendes mange forskellige typer, afhængig af hvad tapen skal bruges til: PVC, PE, PP, PET mv.
PVC (polyvinylklorid) kan blødgøres i større eller mindre grad og er velegnet til isoleringstape eller til at afdække mod kemiske og fysiske påvirkninger som puds, mørtel og murskeer. Hårdere typer af PVC bruges til pakke- og poselukningstape, hvor valget falder på dette materiale på grund af dets robusthed.
Fælles for alle typer af PVC er, at de er slidstærke og ikke antænder let. De kan forarbejdes på mange måder, eksempelvis print eller prægning.
PE og PP-folie er det foretrukne bæremateriale i tesafilm® og andre typer kontortape. De er dog også egnede til overfladebeskyttelsesfilm og bundtning af materialer (omsnøring).
PET kan være det bedste valg i en række tapetyper.
Mange af vores tynde dobbeltklæbende tape er baseret på PET-film, og da PET er varmeledende, er denne type tape egnet til varmestyring i elektroniske enheder. Desuden gør deres UV-resistens attraktive til diverse udendørs anvendelser.
Endelig kan valget af bæremateriale i denne kategori falde på polyuretan, polyimid og cellofan/celluloseacetat, specielt fordi disse materialer er meget elastiske, vejrbestandige og upåvirkelige af meget høje temperaturer.
Væv og fleece-materialer af eksempelvis bomuld, viskose og PET har nogle fysiske egenskaber, der gør dem særligt egnede til visse anvendelser.
Det kan være dækning af revner, bundtning af kabler, forsegling eller splejsning, hvor et bæremateriale af væv eller stof er den perfekte løsning. Gaffatape er et klassisk eksempel på en væv-baseret tape.
Bomuld og viskose er gode valg, når tapen skal have en høj brudstyrke, men samtidig være nem at rive over i hånden. Bomuld er et rent naturmateriale med de fordele og ulemper det medfører. Viskose er derimod et mere homogent materiale, som nemmere kan reproduceres inden for en meget stram specifikation.
PET-bæremateriale har også en høj brudstyrke, men er ikke helt så let at rive over i hånden.
Fleece (også kaldet non-woven) er et godt materiale, når en tape skal være særligt føjelig, og så har fleece i øvrigt den store fordel, at det er fremragende til at dæmpe støj og vibrationer.
Skum har mange fordele som bæremateriale: Det er blødt, fyldigt, føjeligt på ujævne overflader, og så kan det udligne bevægelser i den overflade, der skal klæbes på.
Skumtape bruges i produktion af vinduer, køleskabe, møbler, pyntelister og mange andre steder.
Hos tesa er vi specialister i monteringstape til fleksibel emballage. Her bruges skumtape i forskellige hårdhedsgrader for at kontrollere kontakttrykket mellem kliché og papir/plast, så trykkeren kan opnå den ønskede trykkvalitet. Skumtape forhindrer også striber i printet, fordi skummet absorberer vibrationer, når maskinerne trykker i høj hastighed.
Papirtape designer vi baseret på en række forskellige papirkvaliteter af papirpulp, hamp og syntetiske fibre. Den valgte blanding har betydning for tapens egenskaber.
Glat papir er et godt valg til pakketape og skabelontape til sandblæsning.
Kreppet papir fås i forskellige kvaliteter og anvendes typisk til afdæknings- og malertape. Jo mere kreppet papiret er, jo bedre kan tapen strækkes og påføres præcist på kurver og konturer.
Washi er specielt fint japansk papir, som er meget tyndt og forhindrer underløb.
Papir har den store fordel, at det nemt kan rives over i hånden, bøjes og strækkes. Det kan også absorbere og tåle opvarmning til over 180°C.
I papirindustrien er det ofte et krav, at tapen er vandopløselig og kan indgå i papirproduktion på ny. Det stiller krav til, at tapen kan opløses uden at efterlade klæberester i det nyligt producerede papir.
Til anvendelse ved høje temperaturer (over 200º C) eller under mere ekstreme forhold, end en dobbeltklæbende skumtape kan klare, er tape med akrylkerne det perfekte valg.
Da de består af akrylpolymerer, har de fremragende viskoelastiske egenskaber. Det betyder, at tapen kan udligne materialespændinger og absorbere trykpåvirkning. Den kan også kompensere for materialeudvidelse pga. varme – op til tre gange bærematerialets tykkelse, afhængig af strukturen i det pågældende bæremateriale.
Vores akrylkernetape har en meget høj klæbekraft og er ideelle til permanent sammenføjning af eksempelvis glas og metal eller metal og plastik.
Akrylkernen har desuden den fordel, at den er modstandsdygtig over for mange miljøpåvirkninger, såsom sollys, ozon, temperatursvingninger og vand. Derfor er akrylkernetape det perfekte valg til meget langvarige udendørs anvendelser, der kræver ekstremt høj kvalitet. Det kan være montering af sidepaneler på et karosseri (bilindustrien), montering af rammen på fladskærme (elektronikbranchen), fugning af glaspartier på stålrammer (byggeri) eller montering af
fotovoltaiske paneler på bagpaneler (solcelleanlæg). Sådanne anvendelser kræver høj klæbekraft, langvarig udendørs ydeevne (op til 25 år) og kompensering for temperaturforskelle.
Metal er et aldersbestandigt materiale, og til tape vælger vi typisk et bæremateriale af aluminium eller kobber. Metalbaseret tape er elektrisk ledende og kan modstå temperaturer op til 140°C. I elektrisk udstyr anvendes metaltape ofte som en varmebarriere.
Vi startede denne artikel med at sige, at uden bæremateriale ville der ikke være tale om tape, men snarere om lim eller ren klæbemasse. Det er næsten, men faktisk ikke helt sandt!
Der findes nemlig også det, der kaldes transfertape – eller på bedre dansk: overføringsklæber. Her er der tale om et meget tyndt lag af klæber, der indtil anvendelsen bæres af en liner af silikonebelagt papir.
Overføringsklæber anvendes blandt andet i møbel- og tekstilproduktion, hvor et føjeligt materiale som stof, skum eller læder skal lamineres fast mod et andet materiale.
Til venstre opbygningen af en enkeltsidet tape, og til højre en dobbeltklæbende. 1) Release coat, der sikrer korrekt afrulning 2) Bæremateriale 3) Primer 4) Klæber 5) Liner (typisk silikonebelagt) 6) Klæber (lukket side) 7) Primer 8) Bæremateriale 9) Primer 10) Klæber (åben side).