Petra Lohmann, der på det tidspunkt arbejdede som produktudvikler inden for forretningsområdet "Fastening Systems", modtog en usædvanlig gave: En rulle tesafix® 960 tape, der målte 31 centimeter i bredden og 100 meter i længden – stadig emballeret i den originale æske. Afsenderen var Dr. Manfred Engshuber, der indtil 1993 var professor på Technische Universität Bergakademie Freiberg, i det tyske forbundsland Sachsen. Nu i en alder af 88 havde Engshuber fundet tapen under oprydning.
"Dobbeltklæbende produkter blev lanceret på markedet under navnet tesafix® med start i 1956," fortæller Daniel Wallburg, Manager of Corporate & Brand History hos Beiersdorf arkiverne. "Hvis du ser på tesa logoet og den anvendte skrift, må denne rulle være blevet solgt mellem 1968 og 1976."