2023-02-01_tesa_carton_studio_39_Motiv_2745_Final_300dpi

Udvikling af mere bæredygtige pakketape giver mening

Hos tesa ønsker vi at gøre det muligt for vores kunder at nå deres bæredygtighedsmål. Det gør vi ved at tilbyde produkter, der bidrager til bæredygtigheden i deres processer og anvendelser. tesa beskæftiger mere end 500 forskere, ingeniører og produktudviklere over hele verden, som arbejder på at skabe innovative produkter og processer. 
 
Vi har bedt Michel Mies, direktør for produktudvikling hos tesa, om at dele sin viden om selvklæbende emballageprodukter med mere bæredygtigt indhold. 
 

14. feb. 2023

Hvad havde I i tankerne, da I udviklede den pakketape fra vores portefølje, som bidrager til bæredygtighed?

"Udgangspunktet for tesa var et ønske om at erstatte fossilt kulstof i fremstillingsprocessen. Vi kalder denne fase af produktcyklussen 'produktets vugge'. Dette kan gøres ved at indarbejde indhold fremstillet af biobaserede ressourcer eller genanvendte materialer. En anden afgørende overvejelse i forbindelse med udviklingen af mere bæredygtig emballage-/pakketape var, at de nye produkter skulle matche vores etablerede klæbemidlers ydeevne."

60408-bio-based-paper-packaging-tape-mp-2-72dpi.png

Hvilke materialer anvendes der i pakketape med bæredygtigt indhold?

"Det papir, vi bruger til vores papirpakketape, som f.eks. tesa® 60408, kommer eller vil komme fra velforvaltede skove og andre kontrollerede kilder.
Til vores foliebaserede pakketape med bæredygtigt indhold, herunder tesa® 60400 og tesa® 60412, bruger vi enten PLA-folie (polymælkesyre), som er fremstillet af vedvarende råvarer såsom majsstivelse og sukkerrør, eller genanvendt materiale såsom genbrugsplast af PET (polyethylenterephthalat).

Klæbemidlet kan være vandbaseret eller med naturgummi med træresin. Det giver mulighed for et indhold af biobaseret kulstof på op til 98 %, som det f.eks. er tilfældet med den DIN CERTCO-certificerede tesa® 60400."

Hvordan har I testet de nye løsninger?

"Vi har defineret et sæt grundlæggende egenskaber, som vi tester alle produkter for med henblik på at sikre deres ydeevne. Det drejer sig om klæbekraft, brudstyrke, afrulningskraft og forskydningsstyrke.

I udviklingen af pakketape udfører vi specifikt dynamiske faldtests med papkasser af enkelt- og dobbeltbølgepap. Vi udfører disse dynamiske faldtests for at evaluere beskyttelsesydeevnen på de enkelte emballager efter faldtests fra forskellige højder.

De fleste af vores mere bæredygtige typer pakketape er designet, så kunderne ikke behøver at adskille tapen fra pappet, når det har tjent sit formål. De kan smides i papiraffaldet sammen med papir- og papaffaldet uden at forstyrre genbrugsprocessen. Dette er blevet bevist i henhold til INGEDE-metode 12, som er en testmetode fra International Association of the Deinking Industry vedrørende genanvendeligheden af trykte produkter."

Hvilke udfordringer har I oplevet i forbindelse med udviklingen af disse produkter?

"Det kan være en udfordring at få adgang til materialer, der er fremstillet af biobaserede eller genanvendte materialer. For nogle genanvendte materialers vedkommende opføres der p.t. nye genbrugsanlæg, og det vil tage tid at etablere de nødvendige processer.
Vi løser disse udfordringer ved at være tæt på industrien og udvikle nye materialer via fælles udviklingsaftaler."

tesa-60412-recycled-pet-packaging-tape-mood-5-72dpi

Hvad er de næste skridt?

"Vi er i færd med at udvide vores sortiment af produkter, der kan bidrage til bæredygtighed. Vi øger derved mængden af genanvendte materialer og materialer, der er fremstillet af biobaseret indhold, inden for produktområder som f.eks. maler- og reparationstape.

Ud over de muligheder, vi har i 'vugge'-fasen, og de nye harmoniserede europæiske genanvendelsestestmetoder, fokuserer vi også på at forbedre genanvendelseskoncepterne."

Få mere at vide om vores sortiment af mere bæredygtig pakketape

tesa-makes-sense

Mere bæredygtighed.
Én rulle ad gangen.

Hvert eneste skridt kan bringe os videre på vejen hen imod en mere bæredygtig fremtid. Selvklæbende tape er måske ikke det første, du tænker på, når du skal gøre din emballage mere bæredygtig. 
Lad os gå sammen og finde den rigtige tapeløsning i vores omfattende, mere bæredygtige produktportefølje, så vi kan tage dette skridt – for en mere bæredygtig fremtid.
Det giver god mening.