Testmetoder og forskning
Hvorfor klæber den samme type tape ikke lige stærkt på forskellige overflader? Det er alt sammen et spørgsmål om overfladeenergi og overfladespænding! Blækklattesten og de nødvendige oplysninger hjælper dig med at finde ud af, hvor godt klæbestoffet vil hænge fast og klæbe på en overflade.
Overfladespænding og overfladeenergi er to forskellige ting. Du kan meget let forestille dig det: I en væske bevæger molekylerne sig i alle retninger; de intermolekylære kræfter neutraliserer hinanden fuldstændigt. Dette er anderledes på overfladen: her reagerer de intermolekylære kræfter oppefra; molekylerne bevæger sig indad, ind i væsken.
Det danner et ”skind” udenpå, der holdes sammen i luften af overfladespændingen. Overfladespænding er årsagen til, at væsker ønsker at holde deres overflade så lille som muligt. Det er derfor, at blækdråber kan antage den perfekte form af en kugle. Overfladeenergien derimod er mængden af den energi, der er nødvendig for at bryde forbindelser, så der kommer en ny overflade. Begge termer bruges ofte som synonymer for væsker.
Et materiales overfladeenergi afgør, hvor godt tapen kan klæbe fast på det. Det følgende er et principspørgsmål: Jo højere overfladeenergi for et materiale er, jo bedre vil tapen eller klæbestoffet klæbe fast på det. Det er fordi høj overfladeenergi sikrer, at klæbestoffet kan forme en ny overflade hurtigt og flyde bredt hen over overfladen. Et simpel ”trick” til måling af overfladeenergien er blækklattesten. Dette er så simpelt, som det er afgørende: På overfladerne med høj overfladeenergi løber blæk jævnt; klæbestoffet vil derfor let klæbe på dem. I tilfælde hvor overfladerne har lav overfladeenergi, vil blækdråber forblive en kugle og løbe væk. Klæbemiddel vil ikke klæbe lige så godt på disse overflader.
Det er sådan, du kan se ind i fremtiden med en blækkugle: Det er nyttigt at måle overfladespændingen, hvis du ikke er helt sikker på, hvad egenskaberne for den overflade, der skal fastgøres. Blækklattesten af overfladespændingen er et pålideligt værktøj i sådanne situationer, da denne test kan udføres let og hurtigt. Det bedste er: hjemme kan du også måle overfladespændingen uden problemer. Du skal blot påføre nogle dråber blæk på en overflade og se, hvordan dråberne former eller opløser sig. Det er, fordi klæbestoffet også reagerer på en lignende måde: enten flyder bredt over overfladen eller ikke.
Lavenergioverflader som plast er hårde at klæbe fast til – blækdråber vil løbe af overfladen. Det samme gælder for klæbestof. Lavenergioverflader som syntetisk materiale er f.eks. en speciel udfordring. Hvis du vælger en mindre passende tape, vil den lettere skalle af. Vanskelige overflader med dårlige klæbeegenskaber anses for at være polyetylen (PE), polystyren (PS), polytetrafluoretylen (PTFE), polypropylen (PP), silikone- eller pulverbelægninger.
Derimod findes der også materialer med højenergioverflader. Klæbestoffer klæber meget godt fast på disse. Klæbestoffer spreder sig bredt og jævnt på overfladen. Højenergioverflader omfatter stål, aluminium, polyvinylklorid (PVC) og polykarbonat (PC). Klæbestoffer klæber meget let og pålideligt fast på disse.
Men der er også løsninger for dem, der ønsker at påføre klæbestoffer på overflader med lav overfladespænding. Målingens resultat er ikke kritisk for den deraf følgende klæbestofforbindelse. Overfladespænding kan ændres meget let med primer. Det øger overfladeenergien kemisk og sikrer, at klæbestoffet kan klæbe godt. For øvrigt: grundig rengøring og affedtning af en overflade skaber ofte mirakler. Overfladeenergien ændres også her.
Egentlig fortæller blækklattesten af overfladespændingen dig først og fremmest en ting: Hvis klæbestoffet ikke ønsker at blive mikroskopiske små kugler så hurtigt som muligt, hvis det spreder sig godt, og hvis det ikke er ”overalt” på tapen, så har du fundet den perfekte partner til den overflade, der skal limes.
