Energieffektivitet – Ekspertrådgivning

Energieffektivitet – Ekspertrådgivning

Fysikeren Joachim Zeller fra ingeniørfirmaet ebök i Tübingen i Tyskland har arbejdet med energibesparelse i over 20 år. Han afslører, hvordan små forandringer kan forøge energieffektiviteten og reducere dine varmeudgifter.



Du kan stadig nå at få reduceret varmeregningen denne vinter

Ekspertrådgivning om, hvordan man sparer energi

Tidens trend er, at alting stiger i pris, og det bemærkes ikke mindst, når det gælder de voksende udgifter til opvarmning og varmt vand. I det forløbne år er udgifterne til elektricitet, gas, fyringsolie og andre brændstoffer steget med næsten 10 procent. Fysikeren Joachim Zeller fra ingeniørfirmaet ebök i Tübingen i Tyskland har arbejdet med energibesparelser, især i private husholdninger, i over 20 år. Han afslører, hvor de værste energitab sker, og hvad forbrugerne selv kan gøre for at reducere varmeudgifterne, selv med ret små forandringer.

Næsten halvdelen af ​​varmeudgifterne i private husholdninger går til opvarmning. Hvor sker energispildet?

Joachim Zeller: Der er ikke nogen enkeltstående årsag, der kan elimineres for at opnå optimal energieffektivitet. For ældre, ikke-renoverede bygninger findes de svage punkter næsten overalt i huset. Der forekommer f.eks. store varmetab gennem alle udvendige dele af bygningen, dvs. ydervægge, tag, kælder, loft og vinduer.

Vinduerne alene kan stå for en fjerdedel af det samlede energiforbrug. Hvorfor det?

Joachim Zeller: Gamle vinduer, især dem med enkeltlagsglas, isolerer meget dårligt. Revner omkring vinduer, der ikke er lufttætte, er andre svage punkter, der fører til varmetab på grund af træk og dermed højere varmeudgifter.

Hvad kan man gøre for at sikre, at de penge, man bruger på opvarmning, ikke bogstaveligt talt ryger ud af vinduet?

Joachim Zeller: I princippet giver det god mening at energirenovere huset. Hvis du har planer om at renovere dit hus, bør du starte med at bede en autoriseret energikonsulent om at analysere husets energiforbrug/-tab. Det er det eneste pålidelige grundlag for en fornuftig energispareplan, der vil medføre betydelige langsigtede besparelser.

 

Læs mere

Ikke alle kan gennemføre en stor energirenovering her og nu. Hvor effektive er midlertidige løsninger som f.eks. tætning af vinduer med tætningsstrimler?

Luk hullerne for at holde den kolde luft ude om vinteren

Joachim Zeller: En undersøgelse af luftgennemtrængeligheden i tesamoll®-tætningsstrimler bekræfter, at produktserien har en særdeles god tætningsevne. På den baggrund har vi beregnet den energibesparelse, der kan opnås ved at tætne sprækker med forskellige bredder. Vores undersøgelse fokuserede på enfamiliehuse og boligblokke opført i 1960'erne og 1970'erne.

Hvad fandt I ud af?

Joachim Zeller: I alle undersøgelsesmodeller med sprækker på 2 mm eller mere giver brugen af ​​tesamoll®-tape en positiv samlet besparelse allerede efter én vinter. Så hurtigt bliver besparelserne på varmeudgifterne større end købsprisen for tapen. For et hus med mange utætte vinduer, der har bredere sprækker, kan man spare op til 20 procent af varmeudgifterne ved hjælp af tætningsstrimlerne. Et godt eksempel: Ved sprækker, som er 3 mm brede, sparer du på fire år omkring €150 i opvarmning pr. rulle. Hvis sprækkerne er større, kan du spare endnu flere penge.

Er det kun en løsning for lejere eller også for folk, der ejer hus eller lejlighed?

Joachim Zeller: På lang sigt satser boligejere på at renovere deres hjem – ikke mindst efter at energimærkningsordningen trådte i kraft. Det anbefales, at ejere af ejerlejligheder, der ikke på egen hånd kan beslutte at udskifte vinduerne, samt husejere, der ikke kan eller ikke ønsker at renovere, monterer tætningsstrimler ved deres vinduer inden vinteren for at minimere varmetabet.

Kan man også begå fejl ved udluftning af lokaler, og ikke kun på grund af utætheder på grund af revner og sprækker?

Joachim Zeller: Af hensyn til både sundheden og energiforbruget er det ønskeligt at lufte hensigtsmæssigt ud gennem vinduerne. Det betyder, at udluftningens hyppighed og intensitet primært skal afhænge af udetemperaturen og luftfugtigheden i rummet. Tommelfingerreglen for månederne fra november til marts er at man bør foretage kortvarig udluftning i 4 til 6 minutter hver 2. time, hvis det er muligt. I sommermånederne skal man lufte betydeligt mere ud, det vil sige en halv time hver gang, du lufter ud.

Det er ikke kun muligt at udlufte for meget, men også for lidt. Hvad sker der så?

Joachim Zeller: Hvis du udlufter for lidt, risikerer du ikke kun, at luften bliver tung og indelukket, men også, at der opstår højere luftfugtighed, hvilket kan medføre dannelse af skimmelsvamp. Når tætningslisterne er monteret, skal du også udlufte mere. Alligevel er moderat udluftning ikke spild af energi sammenlignet med vinduer, der ikke er tætte.

Hvorfor det?

Joachim Zeller: Luftstrømmen gennem sprækker i vinduerne er drevet af vejret. Jo koldere og jo mere blæsende det er udenfor, jo mere luft tvinges der ind gennem sprækkerne. Den nødvendige affugtning af lokalet sker meget hurtigt, men luftstrømmen gennem sprækkerne fortsætter. Hvis man vil spare energi, bør det gøres lige omvendt: Jo varmere udetemperaturen er, jo mere intenst skal rummet udluftes. Det er bedst, hvis man selv kan styre frekvensen og hyppigheden af ​​udluftningen.

Læs mere